Vision og kerneopgaver

Vores Sted er Lejre Kommunes vision. Her på siden kan du læse om visionen, og hvordan udfoldes i vores fem kerneopgaver. Du kan også læse om vores pejlemærker for samarbejdet mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommunens politikere og medarbejdere.

"Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab."

Sådan begynder fortællingen om Vores Sted i bogen af samme navn. Bogen beskriver, hvordan Lejre Kommune bindes sammen af fællesskaber, naturen og frirum til initiativ. Og den er et centralt omdrejningspunkt for livet i Lejre Kommune, vores kerneopgaver, det gode samarbejde og de beslutninger, som vi træffer.

 

Luk alle
Åben alle

Vores Sted - Lejre Kommunes vision

Visionen om Vores Sted blev formuleret i 2015 efter en omfattende proces med bidrag fra borgere, foreninger og virksomheder.

Siden er Vores Sted blevet synonymt med Lejre Kommune og et værdisæt, som vi dagligt tilstræber at efterleve.

Læs bogen om Vores Sted her

Kerneopgaverne

Kerneopgaverne er den værdi, Lejre Kommune skaber for og sammen med borgerne og virksomhederne.

Kerneopgaven skaber retning ved at udtrykke et klart formål, altså en ønsket effekt. Kerneopgaven er ikke de offentligt ansattes arbejdsopgaver – men skal forstås som overordnede formål, der sætter retning for hele den administrative og politiske organisation.

Vi arbejder med disse kerneopgaver:

Aktivt og selvstændigt liv

Trivsel og læring

Uddannelse og beskæftigelse

Bæredygtig vækst

Fællesskab og fritid

Pejlemærker for samarbejdet

Kernefortællingen om Lejre Kommune, visionen om Vores Sted og kerneopgaverne bygger på den grundlæggende forudsætning, at velfærd er noget vi skaber sammen. Tæt på de steder og af de mennesker, det hele handler om.

Pejlemærkerne er vedtaget af Kommunalbestyrelsen efter en proces, som borgere og medarbejdere har bidraget aktivt til. 

De fire pejlemærker er:

Borgernes og ”stedernes” viden og handlekraft i centrum

Oplevelsen af at have indflydelse på og handlekraft i eget liv, i byens eller foreningens arbejde er en katalysator for forandring, og skal kombineres med den faglige indsigt som de kommunalt ansatte repræsenterer. Derfor:

  • Tager kommunale beslutninger afsæt såvel i faglig viden om, hvad der virker som i reel viden om borgernes, virksomhedernes og ”stedernes” virkelighed og motivation samt problemforståelse.
  • Udvikles løsninger og nye indsatser altid i et tæt samarbejde mellem målgruppen for kerneopgaven – målgruppens viden, hvad end det er børn og deres forældre, unge, ældre, borgere med handicap, virksomheder, foreninger, byer m.v., skal være med fra starten.
  • Ser alle, der bidrager til kernevelfærden nysgerrigt på, hvad deres eget bidrag til kerneopgavernes formål kan være - som leder og medarbejder, forælder, pårørende, bruger, borger, virksomhed, forening m.fl.

Vi kender hinanden og samarbejder på en effektiv måde

Samarbejdet om kernevelfærden bliver bedre og mere forpligtende – og derfor også mere effektfuldt - når samarbejdspartnerne kender hinanden, forstår og respekterer hinandens roller. Derfor:

  • Starter ethvert konkret samarbejdsforløb med at afstemme mål og roller/ansvar og med at sikre, at borgeren eller virksomheden ved, hvem der har ansvar for at koordinere på tværs i den kommunale organisation.
  • Taler samarbejdspartnerne sammen, som et supplement til den skriftlige kommunikation på mail og breve. Det forebygger misforståelser og kvalitetsbrist (der koster dyrt).
  • Betragtes både ris - f.eks. klager - og ros som vigtig information om, hvad der kan blive bedre eller virker godt.
  • Bruger samarbejdspartnerne ikke tid på myter om hinanden, men taler sammen, hvis de har spørgsmål eller kritik. I sikker forvisning om at kritik og gode råd vil blive modtaget i den positive ånd, det er ment.
  • Ved borgere og virksomheder, hvem de skal kontakte i den kommunale organisation og oplever klare indgange.

Løsningerne findes i fællesskaberne

Gode sociale relationer og følelsen af at høre til skaber livskvalitet og udvikling. Det er et fælles ansvar at skabe engagerende og inkluderende fællesskaber for alle. Derfor:

  • Styrkes foreninger, bylaug og netværk, fordi de er drivkraft i at starte nye aktiviteter og fællesskaber i de 49 landsbyer.
  • Stilles kommunale lokaler, redskaber og viden til rådighed - og samarbejdspartnerne er villige til at deles om dem.
  • Skaber frivillige og foreninger åbne tilbud med støtte fra den kommunale organisation – som et vigtigt supplement til den målrettede indsats, som den enkelte borger eller familie modtager.
  • Tager foreninger, bestyrelser, virksomheder m.fl. et medansvar for at skabe fællesskab for alle. Ingen borgere i Lejre Kommune må ufrivilligt gennem længere tid være ensom.

Fællesskabets ressourcer er et fælles anliggende

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at prioritere ressourcerne. Men i praksis er mange med til at prioritere – borgere, virksomheder, andre myndigheder og ansatte. Det sker gennem dagligdagens handlinger og beslutninger, store som små: beslutning om tildeling af støtte, mails og ansøgninger, sortering af skrald, adfærd på fællesarealer, opdragelse af egne børn m.v. Derfor:

  • Har alle i Lejre Kommune et medansvar for fællesskabets ressourcer og for ikke alene at stille spørgsmålet: Har vi ressourcer nok? Men også for at stille spørgsmålet: Bruger vi ressourcerne rigtigt, og kan vi gøre tingene på en smartere måde.
  • Styrkes borgernes mulighed for at prioritere, hvad der vigtigst for dem, f.eks. ved borgerbudgettering, inden for de budgetmæssige rammer, som Kommunalbestyrelsen beslutter.
  • Hjælper samarbejdspartnerne hinanden til at handle med afsæt i kerneopgavernes formål – og hermed til at bruge fællesskabets ressourcer på det vigtigste – og ikke på alt muligt andet.