Pejlemærker for samarbejdet

Kernefortællingen om Lejre Kommune, visionen om Vores Sted og kerneopgaverne bygger på den grundlæggende forudsætning, at velfærd er noget vi skaber sammen, tæt på de steder og af de mennesker, det hele handler om.

Borgerne og medarbejderne har givet en klar melding: Der er behov for at styrke samarbejdet og sætte borgeren før systemet, når vi de kommende år skal skabe bedre velfærd for de samme eller færre penge.

Pejlemærker for samarbejdet om kernevelfærden er Kommunalbestyrelsens måde at omsætte, hvad borgere og medarbejdere m.fl. har sagt skaber det gode samarbejde om kernevelfærden.

Lejre Kommunes pejlemærker for samarbejdet om kernevelfærden

Her kan du læse Lejre Kommunes fire pejlemærker for samarbejdet om kernevelfærden.

Du kan læse om konkrete tiltag og handlinger, der understøtter pejlemærkerne på denne side: "Udvalgte indsatser".

Borgernes og ”stedernes” viden og handlekraft i centrum

Oplevelsen af at have indflydelse på og handlekraft i eget liv, i byens eller foreningens arbejde er en katalysator for forandring, og skal kombineres med den faglige indsigt som de kommunalt ansatte repræsenterer. Derfor:

  • Tager kommunale beslutninger afsæt såvel i faglig viden om, hvad der virker som i reel viden om borgernes, virksomhedernes og ”stedernes” virkelighed og motivation samt problemforståelse.
  • Udvikles løsninger og nye indsatser altid i et tæt samarbejde mellem målgruppen for kerneopgaven – målgruppens viden, hvad end det er børn og deres forældre, unge, ældre, borgere med handicap, virksomheder, foreninger, byer m.v., skal være med fra starten.
  • Ser alle, der bidrager til kernevelfærden nysgerrigt på, hvad deres eget bidrag til kerneopgavernes formål kan være - som leder og medarbejder, forælder, pårørende, bruger, borger, virksomhed, forening m.fl.

Vi kender hinanden og samarbejder på en effektiv måde

Samarbejdet om kernevelfærden bliver bedre og mere forpligtende – og derfor også mere effektfuldt - når samarbejdspartnerne kender hinanden, forstår og respekterer hinandens roller. Derfor:

  • Starter ethvert konkret samarbejdsforløb med at afstemme mål og roller/ansvar og med at sikre, at borgeren eller virksomheden ved, hvem der har ansvar for at koordinere på tværs i den kommunale organisation.
  • Taler samarbejdspartnerne sammen, som et supplement til den skriftlige kommunikation på mail og breve. Det forebygger misforståelser og kvalitetsbrist (der koster dyrt).
  • Betragtes både ris - f.eks. klager - og ros som vigtig information om, hvad der kan blive bedre eller virker godt.
  • Bruger samarbejdspartnerne ikke tid på myter om hinanden, men taler sammen, hvis de har spørgsmål eller kritik. I sikker forvisning om at kritik og gode råd vil blive modtaget i den positive ånd, det er ment.
  • Ved borgere og virksomheder, hvem de skal kontakte i den kommunale organisation og oplever klare indgange.

Løsningerne findes i fællesskaberne

Gode sociale relationer og følelsen af at høre til skaber livskvalitet og udvikling. Det er et fælles ansvar at skabe engagerende og inkluderende fællesskaber for alle. Derfor:

  • Styrkes foreninger, bylaug og netværk, fordi de er drivkraft i at starte nye aktiviteter og fællesskaber i de 49 landsbyer.
  • Stilles kommunale lokaler, redskaber og viden til rådighed - og samarbejdspartnerne er villige til at deles om dem.
  • Skaber frivillige og foreninger åbne tilbud med støtte fra den kommunale organisation – som et vigtigt supplement til den målrettede indsats, som den enkelte borger eller familie modtager.
  • Tager foreninger, bestyrelser, virksomheder m.fl. et medansvar for at skabe fællesskab for alle. Ingen borgere i Lejre Kommune må ufrivilligt gennem længere tid være ensom.

Fællesskabets ressourcer er et fælles anliggende

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at prioritere ressourcerne. Men i praksis er mange med til at prioritere – borgere, virksomheder, andre myndigheder og ansatte. Det sker gennem dagligdagens handlinger og beslutninger, store som små: beslutning om tildeling af støtte, mails og ansøgninger, sortering af skrald, adfærd på fællesarealer, opdragelse af egne børn m.v. Derfor:

  • Har alle i Lejre Kommune et medansvar for fællesskabets ressourcer og for ikke alene at stille spørgsmålet: Har vi ressourcer nok? Men også for at stille spørgsmålet: Bruger vi ressourcerne rigtigt, og kan vi gøre tingene på en smartere måde.
  • Styrkes borgernes mulighed for at prioritere, hvad der vigtigst for dem, f.eks. ved borgerbudgettering, inden for de budgetmæssige rammer, som Kommunalbestyrelsen beslutter.
  • Hjælper samarbejdspartnerne hinanden til at handle med afsæt i kerneopgavernes formål – og hermed til at bruge fællesskabets ressourcer på det vigtigste – og ikke på alt muligt andet.