Baseret på Datatilsynets regler for området - se også på datatilsynets hjemmeside
I det følgende beskrives de retningslinier, der er fastlagt af Datatilsynet i forbindelse med offentliggørelse af såvel billeder af børn og billeder af medarbejdere på Internettet. Disse retningslinier skal derfor bruges, når daginstitutioner, dagplejen, fritidshjem og klubber lægger billeder på deres hjemmesider. Disse retningslinier skal samtidig være tilgængelige på samtlige institutioners hjemmesider, således at forældre og andre interesserede kan læse dem.
Generelt om retningslinier for billeder af børn
Offentliggørelse på internet og hjemmesider af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger. Dette gælder uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Persondatalovens regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted. Der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internet og hjemmesider uden samtykke. Datatilsynet har imidlertid i en række konkrete sager vurderet offentliggørelsens lovlighed ud fra interesseafvejningsreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 7, samt de grundlæggende principper i lovens § 5 om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet. Det vil således altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt en offentliggørelse er lovlig. Det er i første omgang den dataansvarlige selv, der skal foretage denne vurdering, dvs. den ansvarlige leder i institutionen.
I det følgende beskrives Datatilsynets praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på Internet og hjemmesider:
Situationsbilleder
Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have. Modsætningen hertil er portrætbilleder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer, jf. mere herom nedenfor. Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7. Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings eller andet kommercielt øjemed. Billederne skal således være harmløse.
Følgende situationsbilleder vil som udgangspunkt kunne offentliggøres uden samtykke:
- Billeder optaget under en fritidsklubs udfoldelse af aktiviteter
- Billeder optaget af unges ophold på en efterskole eller anden privat skole
- Billeder optaget ved en kommunal skoles juleafslutning
Billeder kan dog være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer afbildes i intime situationer. En indsigelse mod et offentliggjort billede vil derudover konkret kunne bevirke, at interesseafvejningen falder ud til fordel for den registreredes interesse. Det kan betyde, at billedet skal fjernes fra hjemmesiden. Det er i første omgang lederen af institutionen, der tager stilling til indsigelsen. I tvivlstilfælde kontaktes Børne- og Undervisningsforvaltningen. I sidste ende, er det Datatilsynet der er myndighed på området.
Følgende situationsbilleder vil normalt ikke kunne offentliggøres uden samtykke:
- Billeder optaget af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed
- Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuset m.v.
- Besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende
Portrætbilleder
Som altovervejende udgangspunkt kræver det et samtykke at offentliggøre portrætbilleder på Internet og hjemmesider. Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne medføre ulemper for de registrerede, idet nogle mennesker vil kunne føle ubehag ved, at sådanne billeder, eventuelt sammen med oplysninger om navn m.v., gøres offentligt tilgængeligt for alle, der har adgang til Internet, og at denne ulempe vejer tungere end interessen i offentliggørelsen, jf. interesseafvejningsreglen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7. Hvis en skole f.eks. ønsker at offentliggøre portrætbilleder eller klassebilleder af eleverne på sin hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt elev, eller dennes forældre afhængig af elevens alder.
Offentliggørelse af personaleoplysninger på internet og hjemmesider
Datatilsynet har i en række sager fundet, at en privat virksomhed eller en offentlig myndighed må offentliggøre arbejdsrelaterede oplysninger om de ansatte på sin hjemmeside på Internet. Omvendt må oplysninger af mere privat karakter, kun offentliggøres med samtykke fra den ansatte. Arbejdsrelaterede oplysninger er for eksempel den ansattes navn, arbejdsområder, ansættelsesår, direkte arbejdstelefonnummer eller e-postadresse på arbejdet. Sådanne oplysninger er en naturlig del af informationen om arbejdspladsen, og kan derfor som hovedregel offentliggøres uden samtykke. Oplysninger af mere privat karakter er for eksempel et billede af den ansatte, en privat adresse, e-postadresse eller et privat telefonnummer. Arbejdspladsen må kun offentliggøre disse oplysninger, hvis den enkelte ansatte har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Ved denne praksis lægger Datatilsynet blandt andet vægt på, at nogle mennesker vil kunne føle ubehag ved, at sådanne oplysninger offentliggøres for alle, der har adgang til Internet og hjemmesiden. Et samtykke kan gives mundtligt eller skriftligt. Det er dog arbejdspladsen, der skal bevise, at der i den konkrete situation er afgivet samtykke, og at det i øvrigt lever op til persondatalovens krav til et samtykke. Samtykket skal være udtrykkeligt. Det betyder, at der skal være tale om en aktiv handling fra den registreredes side. Det er altså ikke godt nok, hvis man skriver eller siger til den ansatte, at hvis han/hun ikke protesterer inden f.eks. en uge, går man ud fra, at der foreligger et samtykke.
Den registreredes indsigelsesret
De ansatte har mulighed for at gøre indsigelse mod, at arbejdspladsen offentliggør oplysninger om dem på arbejdspladsens hjemmeside. Hvis vægtige grunde taler herfor, skal oplysninger om medarbejderen slettes - også selvom der er tale om en i øvrigt lovlig behandling af oplysninger. Indsigelse vil være berettiget, hvis tungtvejende grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, taler for, at indsigelsen skal imødekommes. Et eksempel herpå kan være, at medarbejderen på grund af trusler om vold eller lignende har beskyttet adresse, og derfor ikke ønsker, at det skal være offentligt kendt, hvor han/hun arbejder. Den ansatte skal i givet fald fortælle arbejdspladsen, hvorfor oplysningerne ikke må offentliggøres på Internet og hjemmesider. Der skal foretages en konkret vurdering af indsigelsen - i første omgang af arbejdspladsen selv. Hvis indsigelsen ikke efterkommes, kan man klage til Datatilsynet.