Borgerrådgiveren

Hvad er en borgerrådgiver?

En borgerrådgiver er en neutral og uafhængig person ansat af kommunalbestyrelsen, som kan rådgive og vejlede dig i forhold til klagemuligheder og sagsbehandlingsregler inden for kommunens områder.

Formålet er:

  • At du bliver hørt og får en respektfuld behandling
  • At du bliver informeret om dine rettigheder og pligter
  • At sikre, at det kommunale system fungerer som det skal
  • At sikre, at klager bliver brugt til at gøre kommunens sagsbehandling og borgerbetjening bedre

Måske noget om ”Vores Sted” eller anden strategi

Hvad kan Borgerrådgiveren hjælpe dig med?

  • At finde rundt i organisationen og skabe kontakt til den relevante medarbejder
  • At mægle mellem dig og den kommunale medarbejder
  • At være din bisidder, hvis du har behov for det
  • At forstå indholdet i afgørelsen fra kommunen
  • At søge en sag genoptaget
  • At finde ud af dine muligheder for at klage, og at formulere den klage
  • At tage stilling til din klage over:
    • Den måde kommunen har behandlet din sag
    • Medarbejdernes optræden og betjening
    • Den måde kommunen løser sine praktiske opgaver på (f.eks. ældrepleje, undervisning i skolerne, børnepasning i institutionerne osv.)
    • Diskrimination
  • tage imod og videreformidle dine forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres

Hvad kan du ikke få hjælp til?

Borgerrådgiveren kan ikke tage sig af:

  • Klager over det faglige indhold i afgørelser, som kommunen har truffet
  • Klager over sager, som andre klageinstanser tager sig af
  • Klager vedr. sager, der er indsendt til Ombudsmanden, de kommunale tilsynsmyndigheder eller domstolene
  • Klager over politiske beslutninger, f.eks. serviceniveau
  • Sager om medarbejderes ansættelsesforhold i kommunen
  • Forældede sager, der er afsluttet for mere end et år siden
Hvordan behandler Borgerrådgiveren dine persondata?

De persondata om dig, som Borgerrådgiveren modtager fra dig eller andre, vil blive lagret uden adgang for andre end borgerrådgiveren og dig selv.

Medmindre du udtrykkeligt siger nej, vil Borgerrådgiveren dog sende de nødvendige personoplysninger om dig til relevante områder af administrationen i Lejre Kommune for at kunne behandle din sag og svare på dine spørgsmål.

Siger du nej til at give Borgerrådgiveren oplysningerne eller til at disse videregives, begrænser det Borgerrådgiverens muligheder for at få din sag tilstrækkeligt belyst, og dermed behandle sagen.

Ved oplysning om persondata har du ret til at

  • blive orienteret om indsamling af oplysninger om din person, når de behandles elektronisk
  • få indsigt i de oplysninger om din person, der behandles elektronisk
  • gøre indsigelse mod, at oplysningerne om din person behandles og videregives elektronisk
  • kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger om din person, der er urigtige eller er behandlet elektronisk i strid med lovgivningen
  • tilbagekalde dit samtykke

Reglerne om persondata står i persondataloven. Den har nr. 429 og er fra 31. maj 2000.

Hvordan sender du sikkert til Borgerrådgiveren?

Du sender og modtager digital post via www.borger.dk eller www.e-boks.dk. Hvis du vil sende sikker digital post direkte til borgerrådgiveren, kan du sende det ved at logge ind med NemID herunder.

Send sikkert post til borgerrådgiveren

Når du sender digital post bliver informationen krypteret og signeret. Det betyder, at du har sikkerhed for, at meddelelsen ikke kan læses af andre end dig og modtageren.

Husk at sende kontaktinformationer i form af for eksempel telefonnumre med, hvis du vil have at borgerrådgiveren skal ringe til dig.

Hvis din henvendelse indeholder personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, bør du altid bruge digital post.

Hvad er personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger?

Personfølsomme oplysninger er blandt andet oplysninger om: 

  • cpr.nr
  • helbredsmæssige forhold 
  • økonomiske forhold
  • væsentlige sociale problemer 
  • seksuel orientering
  • strafbare forhold
  • politisk eller religiøs overbevisning

Her indsættes et link til en vejledning

Hvis du vil have nogen til at hjælpe dig med at klage?

Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1 kan du som part i en sag på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling vælge at give fuldmagt til, at andre repræsenterer eller bistår dig.

Det betyder, at du kan få din ægtefælle, ven eller andre  (partsrepræsentant) til at repræsentere dig og hjælpe med din klage til Borgerrådgiveren.

Du skal blot udfylde en fuldmagt, som skal afleveres til Borgerrådgiveren sammen med klagen.

Betydning af fuldmagten

Hvis der er klaget af en partsrepræsentant, får du som part en bekræftelse på, at Borgerrådgiveren behandler sagen. Du får også resultatet af Borgerrådgiverens behandling af sagen, men al yderligere korrespondance foregår mellem Borgerrådgiveren og partsrepræsentanten.

Find blanketten til fuldmagten her

Hvornår får du svar på din henvendelse til Borgerrådgiveren?

Hvis du laver en skriftlig klage til Borgerrådgiveren, kan du som udgangspunkt forvente svar indenfor 10 arbejdsdage. I perioder med ferie eller sygdom kan sagsbehandlingstiden dog blive forlænget. Det er ikke sikkert at sagen vil være færdigbehandlet indenfor 10 dage, men så vil du blive orienteret om det videre sagsforløb.