Nyheder

På denne side kan du læse alle nyheder, høringer, udbud og afgørelser. Brug filtrene ude til højre.

6. marts 2024

Kom ud, mand!

Bor du i Lejre Kommune og har du lyst til at møde andre og prøve nyt? Nu starter et nyt hold ”Kom ud, mand!”, hvor en flok mænd mødes i naturen for at blive rystet sammen, få rørt sig og få prøvet nogle vilde ting. 

5. marts 2024

Ny klimamedarbejder med fokus på landbrug

Lotte Ruegaard Petersen er netop begyndt som klimamedarbejder i Lejre Kommune. Hendes hovedopgave bliver at samarbejde med landmænd i kommunen om den grønne omstilling. 

4. marts 2024

Natura2000-handleplan for N146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø er nu i 8-ugers offentlig høring

Med baggrund i EU´s Naturbeskyttelsesdirektiver har Miljøstyrelsen udarbejdet en Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne i Danmark. Natura 2000-planerne indeholder mål og indsatsprogram for beskyttelse og udvikling af naturen inden for områderne. De ansvarlige myndigheder skal udarbejde en handleplan, der med afsæt i den statslige Natura 2000-plan, beskriver de indsatser der vurderes at være nødvendige for at nå målene for det enkelte Natura 2000-område. Lejre Kommune har udarbejdet udkast til Natura 2000-handleplaner for de Natura 2000-områder, der helt eller delvist ligger i Lejre Kommune.

1. marts 2024

Lokalplanen for et erhvervsområde i Osted er vedtaget

Lejre Kommunalbestyrelse godkendte Lokalplan LK 92 for et erhvervsområde i Osted med 2. tillæg til Kommuneplan 2021 samt miljøvurdering af begge planer på sit møde den 26. februar 2024. Lokalplanen er trådt i kraft den 29. februar 2024.

29. februar 2024

Miljøtilladelse til eksisterende dyrehold på Slangealleen 2, 4320 Lejre

Lejre Kommune har meddelt miljøtilladelse til dyrehold på Slangealleen 2, 4320 Lejre. Der er givet miljøtilladelse til en et samlet produktionsareal på 275 m2 . En vinterstald på 225 m2 der primært skal anvendes til heste, køer, får og geder samt 2 stationære hytter på 50 m2 til grisehold.