De unge som medskabere af fremtiden uden for storbyen
Hvordan skal fremtiden uden for storbyen se ud, hvis de unge i højere grad skal være medudviklere? Det er kernen i det nye initiativ FUTURELAND – et idélaboratorium, hvor de unge skal skabe visionen for det attraktive liv uden for storbyen. I uge 46 rykker en gruppe 18-25-årige ind i iværksætterhuset Spor 3 i Lejre. Her skal de på fire dage tegne det første omrids af deres fremtidige drømmesamfund.