Udbud af tømning af nedløbsbrønde mv.

Lejre Kommune, Vej & Park, udbyder tømning af nedløbsbrønde mv. i kommunen som en 4 årig aftale med mulighed for forlængelse i 1+1 år.

Skrevet den. 26. juni 2019

Udbuddet indbefatter indgåelse af en aftale om udførelse af tømning af nedløbsbrønde mv. Aftalen omfatter følgende ydelser:

Nedløbsbrønde:
• Ordinær tømning af nedløbsbrønde, ca. 6.600 stk.
• Håndoprensning
• Ekstra tømning
• Akut tømning
• Bortskaffelse af opsuget materiale til bygherredepot
• Alternativ bortskaffelse af opsuget materiale 

Sandfangsbrønde:
• Ordinær tømning af brønde, ca. 150 stk.
• Ekstra tømning Spuling af underføringer/ledninger, ca. 800 meter.

Regningsarbejder:
• Arbejdsløn
• Materiel: Slamsuger inkl. fører

Tilbudsfristen er 15. august 2019 klokken 10.00.

Sådan svarer du på udbuddet:
Lejre Kommune anvender det elektroniske udbudssystem (Complete Tender Management (CTM)) fra EU-Supply. Det betyder, at al kommunikation i forbindelse med udbuddene foregår elektronisk.

For at deltage i opgaven skal du gå ind på udbudssystemet fra EU-Supply her

Her kan du gratis oprette dig som bruger i systemet - og når din virksomhed først én gang er oprettet, får I adgang til alle Lejre Kommunes udbud, som udbydes via EU-Supply – også de fremtidige.

Når du er logget på CTM-systemet, skal du klikke på linket "Offentliggjorte udbud" og finde det konkrete udbud, åbne det og trykke på knappen "Accepter". Har du spørgsmål vedrørende EU-Supply skal du ringe til teknisk support på tlf.: +46 70 20 80 14 eller e-mail: support@eu-supply.com. Al kommunikation med Lejre Kommune skal foregå igennem CTM-systemet.