Kom til indvielse på Domus Felix og uddeling af Handicapprisen

Lørdag den 5. oktober indvier vi et mere tilgængeligt Domus Felix, og ved samme lejlighed uddeler vi Lejre Kommunes Handicappris.

Skrevet den. 30. september 2019

Lige siden etableringen af Domus Felix som Lejres kulturhus i 2000, har det stået højt på listen at få et handicapvenligt toilet med større tilgængelighed. Med midlerne fra Tilgængelighedspuljen, er dette nu endelig blevet en realitet. Med støttemidlerne er der også etableret nem adgang for handicapbus og et nyt indgangsparti med større tilgængelighed.

Arbejdet er finansieret af Lejre Kommunes Tilgængelighedspulje, som er på 500.000 kr. årligt. Som en forsøgsordning er det Lejre Kommunes Handicapråd, der står for at prioritere og bevilge pengene.

Handicapprisen
Formålet med handicapprisen er at påskønne et ekstraordinært godt arbejde for personer med handicap og deres vilkår i Lejre Kommune, samt at sætte fokus på arbejdet med at skabe lige vilkår for personer med handicap i Lejre Kommune.

Indvielse og prisoverrækkelse sker i Domus Felix lørdag den 5. oktober kl. 10.30. Efter prisoverrækkelsen er Handicaprådet vært ved en reception. Alle er velkomne. 

Borgmester Carsten Rasmussen byder velkommen og overrækker også handicapprisen

Læs mere om Domus Felix og om Handicapprisen her.