Fast kontaktperson for veteraner i Lejre Kommune

Skrevet den. 20. september 2019

I Lejre Kommune bor omkring 160 veteraner – dvs. mennesker, som har været udsendt i tjeneste for det danske forsvar. Mange af dem kan få behov for forskellige typer af hjælp fra kommunen.

For at gøre det så enkelt som muligt at finde vej i det kommunale system, har vi udpeget en fast kontaktperson for veteraner og deres pårørende.

Kontaktpersonen er Pernille Nymann. Hun har kontor på rådhuset i Hvalsø og kan kontaktes på penk@lejre.dk eller telefon 23 99 19 59. Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til Pernille, hvis du har spørgsmål. Så vil hun hjælpe dig med at finde frem til den rette medarbejder.