Lejre Kommune fraråder badning ved Kyndeløse Strand i tre døgn

Den 24. juni kl. 11.04 meddelte kommunens badevandsovervågningssystem, at der var udløb af urenset spildevand fra Ejby Renseanlæg til Isefjorden. Derfor anbefaler Lejre Kommune ikke badning før den 27. juni kl. 11.

Skrevet den. 24. juni 2019

Den 24. juni kl. 11.04 meddelte kommunens badevandsovervågningssystem, at der var udløb af urenset spildevand fra Ejby Renseanlæg til Isefjorden.

Selv om udløbet hurtigt blev stoppet, er der løbet urenset spildevand ud i fjorden. Selskabet Fors, der står for driften af anlægget, er blevet bedt om at lave en redegørelse om hændelsen og hvad der kan gøres for at noget lignende ikke sker igen.

Inden de coliforme bakterier, der er i spildevandet og som kan være sygdomsfremkaldende, er døde, går der op til 72 timer. Derfor anbefaler Lejre Kommune ikke badning før den 27. juni kl. 11.