Kom til informationsmøde om Landsbyudvalget

Torsdag d. 22. august er alle interesserede inviteret til informationsmøde om det kommende Landsbyudvalg i Lejre Kommune. Arrangementet foregår i Kirke Såby Forsamlingshus og varer fra 19-20:30.

Skrevet den. 14. august 2019

Kommunalbestyrelsen har besluttet at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg – Landsbyudvalget – som skal understøtte udviklingen af vores landsbyer. Udvalget skal arbejde i perioden oktober 2019 – 2020, og det skal bestå af 8-10 borgere samt 7 medlemmer af Kommunalbestyrelsen i form af Økonomiudvalget.

Er du interesseret i at deltage?
Vi håber, at mange har lyst til at deltage i udvalgets arbejde. Du kan involvere dig på to måder:

1. Ved at blive medlem af Landsbyudvalget.
2. Ved at du og din landsby deltager i udviklingsarbejdet.

Kommunalbestyrelsen beslutter den nærmere sammensætning af udvalget efter sommerferien.

Kom og hør mere 22. august
Du kan høre mere om Landsbyudvalget og det forestående udviklingsarbejde på et informationsmøde 22. august. Alle interesserede er meget velkomne til at deltage, og vi håber at se mange!

Mødet holdes i Kr. Saaby Forsamlingshus, Fanøvej 1, 4060 Kr. Såby, kl. 19 – 20.30.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til landsbyudvalg@lejre.dk

Læs mere om Landsbyudvalget her.