Kom til workshop om Hovedgaden i Hvalsø

Tirsdag 20. august kl. 19-21:30 holder vi workshop om udvikling af Hovedgaden i Hvalsø. Vi vil have en bedre, smukkere, grønnere og mere trafiksikker Hovedgade. Det er en af opgaverne i områdefornyelsen af Hvalsø Bymidte, som vi hen over efteråret sætter særlig fokus på.

Skrevet den. 5. juli 2019

På workshoppen 20. august får alle introduktion til udviklingsforløbet og rammerne for arbejdet med Hovedgaden. Der præsenteres også en helt konkret skitse af, hvordan en bedre, smukkere, grønnere og mere trafiksikker Hovedgade i Hvalsø kan se ud inden for rammerne af budgettet, og som bygger på ønsker og viden fra arbejdet med Vores Hvalsø og Bysamarbejdet Hvalsø. På den måde bliver der noget konkret at tale om og arbejde videre med for alle, der vil bidrage til workshoppen.

Alle interesserede i byen er velkomne til at være med til udviklingen af Hovedgaden i efteråret, for Hovedgaden er på mange måder et fælles anliggende i Hvalsø. 

Tid og Sted
Første workshop finder sted tirsdag 20. august fra 19-21:30 i Hvalsø Hallen – Multisalen.

Kontakt
Har du spørgsmål til arbejdet med udvikling af Hovedgaden, er du velkommen til at kontakte sekretær for Bysamarbejdet Hvalsø, Bjørn Henrichsen, på bjhe@lejre.dk eller 53808188.

Læs mere
Her er et par links, hvor du kan læse mere: