Sæt kryds i kalenderen til årets Frivillig Fredag!

Fredag d. 28. september 2018 kl. 17:30-20:00 i Bramsnæsvighallen i Ejby.

Skrevet den. 4. september 2018

Temaet for årets frivillig fredag er ”Her er vi seje sammen”, som blandt andet handler om, at når vi engagere os som frivillige eller aktive medborgere gør vi Danmark til et bedre sted at bo. Vi lærer nye mennesker at kende, som vi måske ikke ellers ville have mødt og får tillid til hinanden. Det bidrager til sammenhængskraften. Når vi går sammen kan vi mere, end vi kan hver for sig, og det frivillige engagement giver grundlag for nye aktiviteter og initiativer lokalt.

Der findes et sted, hvor vi er seje sammen - og i Lejre Kommune er vi det allermest, når vi udvikler sammen, når vi arbejder sammen og når vi slår vores kræfter og midler sammen til gavn for nærmiljøet og hinanden. 

Så er du engageret som frivillig, har lyst til at blive det, eller har du en god idé, som du gerne vil dele med andre, så kom til årets Frivillig Fredag!

Aftenen byder på

  • Inspirerende oplæg fra Thomas Blachman som taler ind i temaet for årets Frivillig Fredag.

  • Du kan få 2 minutters taletid, hvor du kan præsentere en god idé eller efterlyse personer, ting eller kompetencer til din idé.

  • Du kan få mulighed for at komme i dialog med andre om din eller deres idé.

  • Og så byder vi naturligvis på dejlig musik og god mad og drikke fra lokale producenter.

Tilmeld dig senest den 16. september – hos kulturkonsulent Ina Frederiksen på infr@lejre.dk eller tlf. 51822126. Ved tilmelding skriv om du vil have 2 min. taletid, eller om du vil have et cafébord, hvor du kan komme i dialog med andre.

Følg med i de lokale aviser og her på lejre.dk, hvor vi vil følge op med flere informationer.