Indstilling af kandidater til priser for 2018

Lørdag den 19. januar 2019 holder Folkeoplysningsudvalget det årlige prisoverrækkelsesarrangement, og tiden er nu kommet for at indstille kandidater til priserne.

Skrevet den. 8. november 2018

”Du gør en forskel” - Træner/-instruktørprisen 2018
Kender du en træner eller instruktør, der gør en forskel?
Indstil personen til ”Du gør en forskel” – Træner/instruktørprisen 2018.

Indsend en indstilling, så Folkeoplysningsudvalget kan overrække prisen. Nederst på siden finder du link til blanketten, du skal bruge, når du sender en indstilling.

Folkeoplysningsudvalgets Lederpris 2018
Lederprisen går til en leder, instruktør, træner eller anden person, som har ydet en særlig indsats inden for det folkeoplysende foreningsarbejde i Lejre Kommune.

Lejre Kommune opfordrer alle foreninger og aftenskoler til at indstille kandidater til Lederprisen 2018.

Idrætsudøvere i Lejre Kommune skal hædres
Kender du en person eller et hold, der har opnået et særligt godt resultat inden for idrætten i 2018?
Send oplysninger om det ind til Lejre Kommune, så Folkeoplysningsudvalget har mulighed for at hædre idrætsudøveren eller holdet.

Sådan indstiller du kandidater
Send jeres indstillinger til infr@lejre.dk, senest den 1. december 2018.

Du kan finde indstillingsblanketter og læse mere om de enkelte priser her.  

OBS: Stedet for prisoverrækkelsen er ikke fastsat endnu. Vi informerer om det her, når stedet er fundet.