Borgermøde om den nye udstykning ved Muningård

Udvalget for Teknik & Miljø i Lejre Kommune byder alle interesserede til borgermøde om den kommende lokalplan for den nye boligudstykning ved Muningård mellem Lejrevej og Bispegårdsvej.

Skrevet den. 8. marts 2018

På mødet fortæller kommunens planlæggere om de nye retningslinjer og strategier i Lejre Kommuneplan 2017. Derudover vil udstykkerens konsulent og HusCompagniet præsentere deres ønsker og ideer til udstykningen. Under mødet har du selvfølgelig mulighed for at komme med dine holdninger og ideer til projektet.

Tid og sted:

Torsdag 15. marts kl. 19.00 i kantinen på
Allerslev Skole, Bispegårdsvej, 4320 Lejre.