Parkeringspladsen nord for Hvalsø St. skal renoveres

Lejre Kommune har besluttet at gennemføre en tiltrængt renovering af pendlerparkeringspladsen nord for Hvalsø station med asfaltbelægning og afstribning af parkeringsbåse. Det vil foregå i perioden mandag d. 25. juni til senest tirsdag d. 3. juli 2018.

Skrevet den. 21. juni 2018

I forbindelse med renoveringen vil pladsen blive lukket af, så der er ikke mulighed for at parkere på den. Det medfører, at du i perioden, hvor renoveringen foregår er nødsaget til at parkere et andet sted.

Vi henviser til følgende parkeringspladser: 

  • Grusparkeringspladsen syd for Hvalsø station

  • Parkeringspladsen ved Fakta

  • Parkeringspladsen på Østergade

Kontakt
Hvis du har spørgsmål angående renoveringen, er du velkommen til at kontakte os på 46 46 46 46.