Vi holder fortsat øje med Herslev Strand

Vi har den 2. august været ved Herslev Strand og se på badeforholdene.

Skrevet den. 3. august 2018

Vi har observeret en del små gopler og at vandet, for enden af badebroen, er farvet rød-brunt af alger. Vi har taget en vandprøve, som er sendt til undersøgelse. Vi forventer at få svar på undersøgelsen på tirsdag, og melder også svaret ud her på siden.

Vi fandt ikke grund til at fraråde badning, men råder folk til ikke at bade i de plamager af tang og alger der kan være nogle steder i vandet.

Vi holder fortsat øje med området. Ændrer vi mening om forholdene, så badning frarådes, vil vi informere om det på www.lejre.dk.

Du kan læse mere om blågrønne alger og badevandet i Lejre Kommune her.