Valg til Ældrerådet i Lejre Kommune den 21. november 2017

Ældrerådet er et rådgivende organ, der varetager de ældres vilkår og interesser i Lejre Kommune.

Skrevet den. 15. august 2017

Tænker du af og til: Hvis bare jeg havde indflydelse på de beslutninger, der vedrører 60+årige i Lejre Kommune? Så har du nu mulighed for at tage næste skridt ved at stille op som kandidat til Lejre Kommunes Ældreråd. Der er valg den 21. november, og vi har brug for gode kræfter, når der skal tænkes nye tanker om ældres vilkår og muligheder i Lejre Kommune.

Lyder det som noget for dig, har du mulighed for at høre mere om Ældrerådet og deres arbejde på en række informationsmøder, som Ældrerådet holder i uge 35.

På orienteringsmøderne kan du bl.a. høre om Ældrerådets opgaver og aktiviteter, og der bliver naturligvis masser af muligheder for at stille spørgsmål til det siddende ældreråd.

Ældrerådet afholder orienteringsmøder:

Østergadecentret - Hvalsø
28. august kl. 14:00 til 16:00

Østergaard - Lille Karleby
29. august kl.14:00 til 16:00

Nødager - Gevninge
30. august kl.14:00 til 16:00

På informationsmøderne vil der blive serveret kaffe og kage.

Interesserede, som kunne tænke sig at stille op til ældrerådsvalget, kan på orienteringsmødet få udleveret en kandidananmeldelse.
Du kan også altid kontakte et af de nuværende medlemmer af Ældrerådet for flere informationer. Du finder deres kontaktoplysninger her.

Se også mere om ældrerådsvalget i Lejre Kommune.

Vi håber at se rigtig mange!
Ældrerådet i Lejre Kommune