Lukket for kontakt til byggesagsbehandlerne i uge 22 og 23

Der er stor aktivitet på byggesagsområdet, og det har desværre betydet, at vores sagsbehandlingstider er steget betydeligt.

Skrevet den. 17. maj 2022

For at kunne behandle flere sager og dermed igen nedbringe sagsbehandlingstiderne lukker vi i uge 22 og 23 for kontakt til vores byggesagsbehandlere. Det gælder både for fysisk fremmøde, telefon og mail.

Korte sagsbehandlingstider er den vigtigste serviceparameter, når det handler om byggesager, og vi håber derfor på forståelse for, at der med den manglende kontaktmulighed opleves en reduceret service i disse uger.