Et smukt syn - 55 miljørigtige el-biler ruller ind i Lejre Kommune

Tirsdag d. 21. juni fik Lejre Kommune leveret 55 el-biler fra Andersen Biler i Gladsaxe. De nye el-biler erstatter blandt andet 48 biler af mærket Nissan Micra, hvoraf de ældste er fra slutningen af 2012.

Skrevet den. 22. juni 2022

Med de nye el-biler opnår kommunen en årlig reducering af CO2 på ca. 250 ton.

"De 55 biler bliver en uundværlig del af hverdagen for mange af vores kommunale medarbejdere, når de ud og hjælpe borgere, har brug for støtte, når de skal vedligeholde vores haller og alle de mange andre opgaver, der kræver en bil. Det er dejligt at vi på samme tid kan bidrage til den grønne omstilling. En besparelse på 250 ton CO2 om året er til at tage og føle på. Det vil bidrage rigtig godt til at nå vores mål i Klimaplanen 2020-2050", siger borgmester Tina Mandrup.

Fakta

I september 2021 sendte Lejre Kommune indkøbet af de 55 elbiler i udbud hos SKI. Siden har tolv medarbejdere testet biler fra fem forskellige leverandører og udfyldt en APV for hver bil. I udbuddet blev der APV vægtet med 60% og prise med 40%.

Valget faldt på en Hyunday Kona, leveret af Andersen Biler i Gladsaxe. Det er en ren el-bil med en rækkevidde på 305 kilometer pr. opladning.

Læs mere om Lejre Kommunes Klimaplan 2020-2050 her.

De 55 biler bliver fordelt på følgende måde:
• 48 biler til hjemmepleje, sygeplejen og Træningen
• 5 biler til rådhusene
• 1 bil til Botilbuddet Solvang
• 1 bil til Vej & Park  

Kontakt

Borgmester Tina Mandrup, Lejre Kommune. Telefon 24 87 54 87. E-mail: tman@lejre.dk    
Presse- og kommunikationsansvarlig Erik Barfoed, ertba@lejre.dk, 21 48 15 69