Det er tid til at få klippet hækken

Nu er det igen blevet tid til at få klippet hækken og anden beplantning, som er ud mod offentlige og private veje samt fortove til skel.

Skrevet den. 20. juli 2022

Beplantningen må ikke dække for udsyn, skilte og belysning, og det er er vigtigt, at man kan passere kørebane, fortov og stier uden problemer. 

Mange grundejere har allerede beskåret deres beplantning, men der er stadig steder, der trænger til at blive beskåret.

Er du i tvivl om, hvor skellet ligger?

Hvis du er i tvivl om, hvor skellet går, kan det være en hjælp at vide, at lysmaster, skilte, tv-og el-skabe ved fortovets bagkant som regel er placeret i skellet. 

Hvis du vil vide mere

Læs mere om reglerne for beskæring på https://www.lejre.dk/borger/trafik-veje-stier-gronne-omrader-og-gadekaer/grundejers-forpligtigelser/ eller kontakt Center Teknik & Miljø, herunder naturafdelingen via ctm@lejre.dk eller på tlf. 4646 4646