Nyt pensionssystem betyder pause i sagsbehandlingen af helbredskort

I perioden 23. januar til 8. februar kan Lejre Kommune ikke behandle ansøgninger om helbredstillæg (helbredskort). Kommunen kan derfor i en periode ikke overholde den normale sagsbehandlingstid på 14 dage.

Skrevet den. 18. januar 2022

Hvis du er pensionist og vil søge kommunen om helbredstillæg til medicin og forskellige behandlingsformer, skal du desværre indstille dig på, at du kan komme til at opleve forlængede sagsbehandlingstider i den kommende tid.

De forlængede sagsbehandlingstider skyldes, at Lejre Kommune – som alle andre kommuner – overgår til et nyt pensionssystem den 8. februar. Da det gamle system lukker den 23. januar, vil kommunens medarbejdere i den mellemliggende periode ikke kunne behandle ansøgninger om helbredstillæg og kan derfor ikke udstede helbredskort.

Kontakt


Centerchef Jessie Lynggaard, Center for Borgerservice & Digitalisering, Lejre Kommune. Telefon 21 34 72 34. E-mail: jely@lejre.dk 

Presse- og Kommunikationsansvarlig Jesper Benzon Jørgsholm, Lejre Kommune. Pressetelefon 40 30 77 22 (modtager ikke sms). E-mail: jebjo@lejre.dk