Flere kviktests i Lejre Kommune

Falck udvider antallet af testdage på kommunens to kvikteststeder.

Skrevet den. 23. april 2021

Region Sjælland har efter et udbud besluttet, at Falck også fremover skal stå for at udføre kviktests i regionens kommuner.

I den forbindelse vil Falck fra mandag den 26. april udvide antallet af dage, hvor man kan få en kviktest i Lejre Kommune. Det betyder, at borgere nu kan blive testet alle ugens syv dage på Aktivitetscenter Nødager i Gevninge og seks dage om ugen i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne. Begge steder er åbningstiden 9-19.

-   Vi har et meget lavt smittetryk her i Lejre Kommune, og det skulle gerne blive ved at være sådan. Derfor er jeg meget tilfreds med, at aftalen med Falck betyder, at borgere i Lejre Kommune får endnu bedre mulighed for at blive testet, siger borgmester Carsten Rasmussen, Lejre Kommune.

Fakta om testcentre i Lejre Kommune

Kviktest
Hvalsø Hallerne, Borgerstuen: Alle ugens dage undtaget fredag fra 9-19
Aktivitetscenter Nødager, Nødager 30 i Gevninge: Alle ugens dage fra 9-19.
PCR test (kræver tidsbestilling)
Hvalsø Hallerne, Borgerstuen fredag fra 10-15.
Kr. Hyllinge Hallen mandag og onsdag fra 10-15, samt tirsdag og torsdag fra 10-19.

Link

Læs mere om Falcks kviktests.

Kontakt

Presse- og Kommunikationsansvarlig Jesper Benzon Jørgsholm, Lejre Kommune. Pressetelefon: 40 30 77 22. E-mail: jebjo@lejre.dk 

Borgmester Carsten Rasmussen, Lejre Kommune: Tlf. 20 26 13 00. E-mail:  carr@lejre.dk