RenoNordens konkurs i Norge påvirker ikke indsamlingen af affald i Lejre

RenoNorden AS, der i dag henter affald hos borgerne i Lejre, har i dag informeret fondsbørsen om, at den norske del af selskabet indgiver konkursbegæring. Konkursbegæringen kan få store konsekvenser i Norge, men den danske del af selskabet fortsætter den videre drift.

Skrevet den. 19. september 2017

Det betyder, at indsamlingen af affald i Lejre Kommune og i de øvrige danske kommuner ikke er berørt af konkursbegæringen og fortsætter som sædvanligt.

Lejre Kommunes kontrakt med RenoNorden udløber i øvrigt den 31. december 2017. Herefter overtager renovationsfirmaet M. Larsen opgaven med indsamling af affald fra borgerne i Lejre Kommune.