Pressemeddelelse: Frisk varm mad til Hvalsø Ældrecenter

1. september 2015 indviede Hvalsø Ældrecenter deres nye køkken ”Heksegryden”. Siden 2007 har de 50 beboere ellers fået maden udefra.

Skrevet den. 4. september 2015

Det er slut nu, og det glæder Birte Petersen og Emmy Hansen, der bor på ældrecenteret. "Maden er pragtfuld, når den er hjemmelavet. Vi er privilegerede. Det er nogle gode piger vi har i køkkenet," siger Birthe og Emmy, der elsker alle former for supper, stuvning og ragout. 

Der var et flot fremmøde på indvielsesdagen fra Udvalget for Social, Sundhed og Ældre samt Ældrerådet. Køkkenet kunne afsløre at beboerne fremover kan bestemme menuen, når de har fødselsdag.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger om det nye køkken, så kontakt gruppeleder Susanne Kindler på 29200141 eller mail suki@lejre.dk

Kaj Lund Olsen og hans datter Jytte Rosenkrans
Kaj Lund Olsen og hans datter Jytte Rosenkrans var mødt op til festlighederne. "Min far har set meget frem til at få frisklavet mad hver dag. Måltidet er et af dagens højdepunkter," siger Jytte Rosenkrans.  

Beboer Helga Petersen indtager den røde løber
Beboer Helga Petersen indtager den røde løber.

Fra venstre Jeanette Rosenberg, Emmy Hansen og Betina Rasmussen
Beboer Emmy Hansen og køkkenpersonale. Til venstre Jeanette Rosenberg, Emmy Hansen og Betina Rasmussen

Birte Petersen indvier det nye produktionskøkken på plejehjemmet
Leif V. Nielsen og beboer Birte Petersen indvier det nye produktionskøkken på plejehjemmet.