Øksnehallen indtages af bødler og middelalderstriptease – og DANMARK BLIVER TIL!

Har du mod på lidt middelalderstriptease? Museum Vestsjælland præsenterer middelalderens kvindelige klæder lag for lag i Øksnehallen lørdag den 14. marts kl. 17.10 i forbindelse med Historiske Dage.

Skrevet den. 13. marts 2015

Læg vejen forbi DANMARK BLIVER TIL , du finder os på stand36 - både lørdag og søndag, hvor du kan høre mere om alt fra middelalderens inderste lag tøj til en Müslibar baseret på Tollundmandens maveindhold.

Vi deler stand med vores venner fra: Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Museum Vestsjælland, Sagnlandet Lejre, Vikingeborgen Trelleborg og Lejre bibliotekerne.

http://www.historiske-dage.dk/smid-huen-og-du-er-noegen/

Projektet DANMARK BLIVER TIL, som på femte året holder til i Center for Kultur og Fritid i Lejre Kommune,  er kommet rigtig godt fra start i den nye projektperiode. I den kommende tid vil i derfor opleve en række ændringer på vores facebookside, på vores kommende hjemmeside www.danmarkblivertil.dk , og i vores visuelle identitet. Hjemmesiden bliver lanceret i løbet af foråret så indtil da, må i nøjes med vores gamle.

Som nogle måske har bemærket, har vi også ændret navn til DANMARK BLIVER TIL - et skift, der symboliserer forestillingen om en aktiv historie og kulturarv - Danmark bliver til hver eneste dag!

Den kommende periode vil byde masser af arrangementer for borgerne i kulturregion Midt- og Vestsjælland, og allerede til efteråret kan man i Lejre Kommune komme tættere på de lokale fortællinger fra vikingetiden, når vi slår dørene op for en ny arrangementsrække, HISTORIESALONERNE, i samarbejde med Lejre Bibliotek. Vi kan love jer nye vinkler og perspektiver på kulturarvens fortællinger, og møder med historien der appellerer til alle sanser.

Kan I ikke vente helt til efteråret, anbefaler vi at I mødes med os i Øksnehallen denne weekend - der bliver masser af underholdende og lærerig historiefortælling.