Social- og sundhedsassistenter til Hvalsø Ældrecenter

Har du lyst til at arbejde i et spændende gammelt hus, hvor vi sætter beboeren i centrum og har tid til både god pleje og aktiviteter med beboerne?

Skrevet den. 6. december 2018

Om os

Hvalsø Ældrecenter består af et plejecenter med gæstepladser og et demenshus.
Medarbejderne er fordelt på 3 grupper. Den ene gruppe har 18 boliger, hvoraf de 6 er gæstepladser.
Den anden gruppe har 20 boliger og vores demenshus består af 10 boliger.
Den daglige ledelse varetages af et lederteam som består af 2 teamledere.

Om stillingerne

Vi søger en SSA til en stilling i Centergruppen og Blomsterhaven. Vi arbejder med rehabiliterende tilgang med tværfagligt samarbejde i tæt dialog med borger og pårørende.
Vi søger en SSA til en stilling i vores demenshus, Kløverhuset. Vi arbejder ud fra ”blomstringsmodellen” med fokus på at støtte vores beboere til en meningsfuld hverdag.

Vi tilbyder ansættelse som social og sundhedsassistent i dagvagt på plejehjemmet Hvalsø Ældrecenter.
30-32 timer pr. uge og weekendvagt hver 2. weekend i lige uger.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og vil være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du også har gode kommunikationsevner, engagement og lyst til at arbejde rehabiliterende. Du er god til at tænke kreativt i dine aktiviteter med borgerne og i løsningen af dine daglige opgaver. Du er fleksibel, mødestabil, venlig, tålmodig og villig til at lære af erfarne kollegaer.

Yderligere oplysninger?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte gruppeledere:
Tanja Holscher på tlf. 29 20 01 41 E-mail taho@lejre.dk
Britt N. Pedersen på tlf. 30 78 81 44. E-mail brpe@lejre.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og principperne i "ny løn". Ved ansættelse kræves straffeattest.

Skriftlig ansøgning

Ansøgning og CV sendes til E-mail: taho@lejre.dk Mrk: Ansøgning Hvalsø
Ansøgningsfrist: senest den 15. januar 2019 kl. 12.00.

Du giver samtidig med afsendelse af din ansøgning og bilag samtykke til, at vi må behandle, dine oplysninger til rekrutteringsformål. Du kan læse nærmere om vores behandling af dine oplysninger her.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 21. januar 2019 og den 23. januar 2019. Indkaldelse til samtale sker via mail.
Vi glæder os til at høre fra dig.