Social- og sundhedsfagligt personale

Lejre Kommune søger social-og sundhedsfagligt personale til enkelt-mandsprojekt i 6 måneder - genopslag. Stillingerne er mellem 30 og 37 timer og er til besættelse snarest muligt.

Skrevet den. 28. august 2018

Kan du:

  • Arbejde selvstændigt og stadig være en del af et team?
  • Finde kreative løsninger i en travl hverdag?

Om jobbet – tæt på beboeren

Du og dit team skal støtte en hjerneskadet borger med fastholdelse af nuværende kompetencer, omsorg og pleje samt praktisk hjælp, herunder f.eks. indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask i alle døgnets 24 timer inkl. helligdage.

Stillingerne forventes i første omgang at have en varighed af 6 måneder og med evt. mulighed for forlængelse.

Enkelt-mandsprojektet er fysisk placeret på det socialpsykiatriske botilbud Solvang.

Solvang er et socialt psykiatrisk botilbud med 30 boliger efter ABL § 105 og med ydelser leveret efter Servicelovens §§83-85.

Vi forventer selvfølgelig, at du

  • tager udgangspunkt i beboerens ”nu og her”-behov.
  • er fagligt reflekterende og skriftligt velformulerende
  • er empatisk, nærværende, ærlig og åben
  • er en teamplayer, der konstruktivt og positivt bidrager til opgaveløsning i teamet.

Vi kan tilbyde dig:

  • et udfordrende arbejde med beboeren i centrum og med fokus på fagligheden
  • en værdibaseret arbejdsplads, der har stor fokus på respekt, etik og værdighed
  • indflydelse på egne arbejdstider og arbejdstilrettelæggelse

Løn og ansættelse:

Din løn og ansættelse bliver efter gældende overenskomst samt principper i Ny Løn.

Der vil blive indhentet straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vi opfordrer mænd til at søge, men alle ansøgninger tages med i betragtning.

Du er velkommen til at kontakte Teamleder Jette Kristensen på 46 432 606, teamleder Henrik Andersen på 46 432 630, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.

Du skal sende din ansøgning til Solvang på e-mail: jekr@lejre.dk

Du giver samtidig med afsendelse af din ansøgning og bilag samtykke til, at vi må behandle, dine oplysninger til rekrutteringsformål. Du kan læse nærmere om vores behandling af dine oplysninger her.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. september 2018 kl. 12.00.

Vi inviterer til ansættelsessamtaler mandag den 20. september 2018.