Invitation til markedsdialog vedr. anskaffelse af indkøbsanalysesystem

Fælles Udbud Sjælland inviterer til markedsdialog vedr. anskaffelsen af indkøbsanalysesystem

Skrevet den. 1. maj 2022

Fælles Udbud Sjælland er et indkøbsfællesskab bestående af 16 kommuner i Region Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg.

Som led i forberedelsen af det kommende udbud, ønsker Fælles Udbud Sjælland en dybere indsigt i markedet for standardsystemer der kan anvendes inden for indkøbsanalyse. Fælles Udbud Sjælland ønsker med denne markedsdialog at opnå bred forståelse for og kvalificeret forventning til, hvad markedets løsninger på området kan tilbyde.

Aktører der er interesseret i at deltage i markedsdialogen, skal indgive en anmodning igennem EU-Supply, beskedfunktionen. Anmodninger modtages ikke på anden vis end gennem EU-Supply.

Alle interesserede aktører har mulighed for at oprette en profil i EU-Supply. For hjælp og support henvises til dksupport@eu-supply.com eller telefon +45 70 20 80 14.

Fælles Udbud Sjælland afholder markedsdialogerne på nedenstående datoer:
* 9. maj
* 12. maj
* 19. maj

Du kan finde forhåndsmeddelelsen samt indgive din anmodning her: https://eu.eu-supply.com/ctm/Supplier/PublicTenders

Fristen for tilkendegivelse af din interesse er den 3. maj 2022. Herefter vil de interesseret aktører modtage besked om tid og sted.