Husk at bestille tid til dit rådhusbesøg 

Publiceret 04-06-2024

Adgang til rådhusene ændres for at bedre sikringen af borgeres data og ansattes sikkerhed. Fra den 10. juni er der derfor øget adgangskontrol på Hvalsø og Allerslev rådhus  

Fra den 10. juni vil det ikke længere være muligt for gæster at bevæge sig frit rundt på rådhusene i Hvalsø og Allerslev. Sikkerheden skal øges - både for personalet og for dine data. Der er derfor fokus på at begrænse borgeres adgang til arbejdsstationer på rådhusene. 

Kommunens to rådhuse er fortsat åbne for fremmøde, men du skal bestille tid først - enten via kommunens hjemmeside eller telefonisk. Se mere her Lejre.dk/kontakt 

I Allerslev er offentlig adgang begrænset til forhallen ved hovedindgangen og enkelte mødelokaler i underetagen. På Hvalsø Rådhus, hvor blandt andet borgerservice og jobcenter er placeret, etableres venterum i indgangspartiet.