Bredbåndspuljen 2024 er åben

Publiceret 01-07-2024

Puljen giver mulighed for at søge tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder med dårlig dækning. Tilskud kan gives til dækning af bolig-, virksomheds- og sommerhusadresser.

Alle, der kan søge Bredbåndspuljen, modtager et brev i e-boks om ansøgningsmulighederne.

Se mere information og frister for tilmelding  her

Her kan du bla. se, om du er en af de udvalgte adresser, der kan søge støtte til bedre bredbånd og læse mere om, hvordan du søger.

Der er to ordninger: Den almindelige ordning gives til en sammenslutning af borgere eller virksomheder. Den særlige ordning gives til den enkelte adresse-ejer.

De seneste år har Lejre Kommune støttet bredbånd med 5.000 kr. pr. adresse. Den 26. august 2024 forventes Kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om et tilskud til bredbånd på kr. 5.000 kr. pr. adresse, som søger og som opnår tilskud via Bredbåndspuljen 2024.