Bekæmp Kæmpebjørneklo

Publiceret 18-04-2024

Det er blevet forår, og de store bjørneklo er begyndt at gro. Måske er du allerede i gang med at bekæmpe dem?  I så fald siger vi tak – og ønsker god arbejdslyst i resten af sæsonen. Hvis du ikke er begyndt på bekæmpelsen, er det nu, du skal i gang. 

Din pligt til bekæmpelse:

Du har pligt til at bekæmpe de kæmpebjørneklo, der er på din ejendom. Inden 1. juni skal bekæmpelsen være udført sådan, at planterne dør.

Pas på under arbejdet – hvis du får plantesaft på huden, kan du få noget, der minder om brandsår.

Vores konsulent kommer forbi alle ejendomme med kæmpebjørneklo i begyndelsen af juni og ser, hvordan det går. Hvis du har spørgsmål inden da, så er du velkommen til at ringe eller skrive til os på tlf. 4646 4646 eller e-mail: ctm@lejre.dk. 

Hvorfor bekæmpe kæmpebjørneklo? 

  • Kæmpebjørneklo er en invasiv art og hører ikke hjemme i den danske natur  
  • Kæmpebjørneklo spreder sig kraftigt og skygger for andre arter, så biodiversiteten mindskes 
  • Kæmpebjørneklo er giftig. Får du plantesaften på huden, kan du få alvorlige forbrændinger 
  • Kun ved fælles og intensiv indsats kan vi holde bestanden nede 

Du kan læse mere på Lejre.dk/bjørneklo