Kom til informationsmøde om Bredbåndspuljen

Der er informationsmøde om Bredbåndspuljen i Lejre Kommune tirsdag d. 30. juni kl. 19.

Skrevet den. 18. juni 2020

På Lejre.dk kan du finde link til Energistyrelsens hjemmeside, hvor du kan se om din husstand er på listen over adresser som kan søge tilskud.

Der er 100 mio. kr. i bredbåndspuljen 2020 og i Lejre kommune kan 758 adresser i landzoner og sommerhusområder søge om tilskud til bedre bredbånd. For at søge puljemidler, skal der være minimum 2 husstande, der går sammen i et projekt. 

Den statslige bredbåndspulje blev etableret i 2016 og har siden årligt kunnet søges af sammenslutninger af virksomheder og borgere, der maksimalt har adgang til en bredbåndsforbindelse på 10 Mbit download og 2 Mbit upload. 

Tid og sted
Hør mere om bredbåndspuljen og få svar på dine spørgsmål tirsdag den 30. juni, kl. 19.00 på Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre. Mødet er for alle. Tilmelding på e-mail: mica@lejre.dk.