Hvem skal have Virksomhedsprisen for 2019?

Jobcenter Lejre uddeler Virksomhedsprisen for 2019. Prisen er på 10.000 kr. og gives for at sætte fokus på succeshistorier fra lokale virksomheder, der har bidraget til udvikling af arbejdspladser i Lejre kommune.

Skrevet den. 4. februar 2020

Virksomhedens indsats behøver ikke at have været et større projekt, men kan have omhandlet én eller flere personer. Det vigtigste er, at indsatsen har fastholdt medarbejdere i job eller integreret medarbejdere i virksomheden.

Kriterierne for tildeling af Virksomhedsprisen 2019 er

  • at virksomheden har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen i Lejre Kommune

  • at virksomheden har medvirket til at fastholde medarbejdere, som er, eller var, i fare for at miste jobbet

  • at virksomheden integrerer personer, der ellers har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet

  • at virksomheden åbner op for integrationsborgere i henholdsvis praktikker, løntilskud og ordinære jobs

  • at virksomheden har oprettet uddannelsesplads(er) for unge bosiddende i Lejre Kommune

  • at virksomheden ansætter medarbejdere i job på særlige vilkår

Sådan indstiller du
Alle borgere og ansatte på arbejdspladser i Lejre kommune kan indstille en virksomhed til prisen. Det gøres ved at skrive en begrundet indstilling til Jobcenterleder Gitte Rønman på giro@lejre.dk, senest den 10. marts 2020 kl. 12.

Bemærk: Denne henvendelse understøtter ikke sikker post. Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, såsom cpr-numre, bedes du sende din meddelelse via sikker post på borger.dk