Høst hø på grønne arealer i Lejre Kommune

Du kan høste hø nu og indtil midt i maj og igen i september. Det tidlige høslæt giver mere lys til de lave blomstrende urter og dermed bedre biodiversitet.

Skrevet den. 23. april 2020

Du kan i 2020 høste hø på arealer i Kirke Hyllinge, Gevninge, Øm, Osted og Lejre. Samlet har Lejre Kommune i år udvalgt 32 ha til bæredygtig drift ved høslæt. Vi ønsker kontakt til alle med interesse i at høste hø uanset mængde, metode og matrikel. Til gengæld for at høste høet får du høet.

Har du lyst til at høste hø kan du kontakte Center for Teknik & Miljø på mail til trafik@lejre.dk eller på direkte telefon 46464814. Send os gerne dine kontaktoplysninger, og hvor og hvordan du ønsker at høste hø, hvorefter vi vil kontakte dig for at aftale nærmere.

Du finder mere information om arealerne til høst af hø i Lejre Kommune her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Bemærk: Denne henvendelse understøtter ikke sikker post. Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, såsom cpr-numre, bedes du sende din meddelelse via sikker post på borger.dk