Touren i Lejre

På denne side finder du relevante oplysninger og links i forbindelse med afvikling af Tour de France 2022 i Lejre Kommune.

Næste sommer lægger Lejre Kommune asfalt til en verdensbegivenhed, når Tour de France-feltet kommer gennem kommunen på løbets 2. etape, lørdag den 2. juli 2022.

Den gule folkefest op imod Tour de France begynder i løbet af foråret 2022, hvor der i de sidste 100 dage frem mod selve løbet blandt andet vil være Skole- og Børne-Tour, samt andre større events. Begivenheder, der alle er med til at skabe stemning – og som også fungerer som en slags generalprøve – frem til de professionelle og hele Tour de France-kortegen kommer forbi næste år.

Kom og vær med!

Vil du gerne være frivillig til Tour de France 2022 i Lejre og en del af den gule folkefest, vil vi opfordre dig til at komme til stormøde den 25. november, hvor du kan høre mere om, hvordan du kan komme til at være med.

Læs mere i invitationen her

Tilmeld dig stormødet via foreningen Touren i Lejre

Tour de France-ruten igennem Lejre Kommune:

  • Start på Ledreborg Allé
  • TH ad Orehøjvej
  • Gevninge byskilt
  • TV ad Lindenborgvej/rute 155
  • TH ad Hornsherredvej
  • TV ad Munkholmvej
  • Munkholmbroen

Se ruten for hele Tour de France-etapen i Danmark, inklusiv turen gennem Lejre Kommune.