Sommerferieaktiviteter på vand og til lands

29. og 30. juni samt 1., 2. og 3. juli 2020

Trænger du til at komme ud efter et langt og kedeligt Corona forår, så er chancen her! I hele uge 27 stiller Lejre kommune og Ungdomsskolen op til eventyr.

Alle dage fra kl. 10-15, d. 29. og 30. juni samt 1. juli er der mulighed for at padle i kano, prøve kajak og SUP (Stand Up Padle). Det bliver vandaktivitets dage med Kano, kajak og SUP.

Vi bliver omkring Lyndby strand og der bliver tændt op i grillen kl 12 og serveret frokostmenu, hvor børnene kan få grillede pølser og brød (der er også vegetariske alternativer).

Der vil være dygtige og sjove medarbejdere der kan instruere i vandsport og du kan få flettet matematik ind i de forskellige aktiviteter. 

2. og 3. Juli flytter aktiviteterne op i Storskoven i Hvalsø. Vi mødes på P-pladsen for enden af skovvej ved hundeskoven (skovvej 34). Her kan du prøve kræfter med mountainbikes, orienteringsløb, forhindrings løb, træklatring, slackline mm.

Der bliver fuld knald på aktiviteterne og også her vil vores matematikfessor blande matematik ind i aktiviteterne – hvis du vil.

Der vil ligeledes blive grillet frokost over bål, hvoraf der er gratis frokost til alle deltagende børn. 

– Husk dog drikkedunk og evt. ekstra snacks til dagen. 

Alder:
5. klasse og op til 17 år

Sted:
d. 29. og 30. juni samt 1. juli ved Lyndby strand, Det gule kajakhus Hornsherredvej 222, Lyndby 4070 Kr. Hyllinge.

d. 2. og 3. Juli flytter aktiviteterne op i Storskoven i Hvalsø, Vi mødes på P-pladsen for enden af skovvej ved hundeskoven (skovvej 34).

Tidspunkt
kl. 10.00-15.00

Deltagerantal
ingen max

Pris
Gratis

Arrangør
Lejre Ungdomsskole

Leder / Kontaktinfo
Per Rønde, Leder Ungdomsskolen mail Pero@lejre.dk - mobil 20234776

Tilmeldingsfrist
Ingen

Tilmelding
Ingen tilmelding