Oplevelsesrig mysterie-jagt

1. juli - 9. august

Tag på skattejagt i det mytiske landskab og oplev Lejre, som du aldrig har oplevet det før. Vi kalder alle eventyrlystne børn og deres voksne! Nu er det tid til at gå i dybden sammen, når I får lov til at blive hovedpersonen i jeres egen detektivroman. Gennem ledetråde bliver I sat på sporet af det gådefulde Lejre. Lad jer overraske, når sagaerne åbner sig op, og I tvinges til at bemærke alle de detaljer, som I måske så ofte ville overse. Gå på opdagelse sammen og lad den spektakulære historie om Danmarks første kongesæde udfolde sig, når vi sætter rammen for en mystisk, tankevækkende og aktiv dag i Gl. Lejre. Vi sælger kolde drikke, varm kaffe og lækre is i museumsbutikken. For at deltage i aktiviteten skal I blot henvende jer i butikken i åbningstiden, hvor I vil få udleveret en oplevelsespakke med konvolutter, der leder jer på rette vej ud i Lejres skønne natur. Anbefalet aldersgruppe: 8-16 år Vi anbefaler grupper på 2-5 personer Turen er ca. 3 km lang og varer 1,5 time. Husk praktisk fodtøj.

Alder
8-16 år

Sted / adresse
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Gl. Lejre

Dato
1. juli - 9. august

Tidspunkt
I åbningstiden. tirs-søndag kl. 11-16

Deltagerantal
Anbefalet 2-5 personer pr. gruppe

Pris
Gratis

Arrangør
Lejre Museum

Leder / Kontaktinfo
Isabella Fuglø, museumsinspektør, isabellaf@romu.dk Maja Kvamm, formidler, majakv@romu.dk

Tilmeldingsfrist
Ingen

Tilmelding
Fremmøde