Historie

Før jordreformerne sidst i 1700-tallet, lå de danske landsbyer med deres tilhørende marker, som små isolerede enheder. Mellem landsbyerne var der store overdrevsområder med krat og mindre træer, hvor jorden, af forskellige årsager, var for dårlig til opdyrkning. Derfor blev disse overdrev brugt til græsning for landsbyens husdyr, som efterlod et tydeligt præg på områdets beplantning.

Fra midten af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, blev der indført store jordreformer, som skulle sikre et mere rentabelt landbrug med større en produktion. Samtidig skulle større sammenhængende skove sikre tømmer til bygning af huse og skibe. Udskiftning medførte at de fleste overdrev forsvandt, da bønder som nu blev tildelt jord på overdrevene, pløjede det op og rensede jorden for sten. Kun de områder, som var for vanskelige at dyrke, fik lov at bestå som overdrev.
Særløse og Skov-Hastrup var skovlandsbyer og dermed anderledes end egnens andre landsbyer. Skovlandsbyerne havde ikke store marker som de øvrige landsbyer, men havde i stedet stort dyrehold fordi de foruden Særløse- og Skov Hastrup Overdrev, kunne leje græsningsplads på Heide Overdrev. Heide er en afledning af ordet hede, hvilket området var før skoven blev plantet.

Heide Overdrev har indtil 1820 fungeret som overdrev, men blev herefter indlemmet i skoven og omkranset af et langt stendige.
Skov-Hastrup Overdrev, nord for Særløse Overdrev, blev efter udskiftningen opdyrket og fungerer i dag som agerjord.

Landskabet er et morænebakkeland, der går over i et dødislignende landskab med småbakker, som danner overgangen til det bagvedliggende dødislandskab med de store plateaubakker.
I en dyb smeltevandsdal her i mellem strømmer Særløse Bæk, omgivet af vådområder med bl.a. moser og søerne Avnsø og Bøllesø.