Fortidens fortællinger

På Ådalens nordside står bautastenen Troldbykærling, som fiskerne har brugt som sømærke. Bautasten er indskriftsløse mindesten, som typisk blev rejst i jernalderen og den yngre bronzealder.

Flere sagn knytter sig til Troldbykærling, bl.a. siges det at troldene i området var vrede over opførelsen af kirken i Kirke Hyllinge. Hver nat rev de det ned, som var blevet bygget dagen forinden. Men en dag nåede en troldkælling ikke væk, før solens stråler ramte hende. Hun blev derfor forvandlet til den store stenstøtte, som nu står til skue langs Fjordstien.

En anden variant af dette sagn lyder at trolden, der havde set sig gal på kirkebyggeriet for afsted for at ødelægge Kirken. Da kvinderne i Kyndeløse så det, blev de bange og ringede med klokkerne i kirken. Det kunne trolden ikke tåle at høre, så hendes hjerte brast og hun blev forvandlet til sten.


Bautastenen Troldbykærling med Isefjorden i baggrunden.