Club Rock

21. April 2021 i Hvalsø Kulturhus. Lejre Musikskole indbyder hermed til endnu en fed omgang Club Rock i Hvalsø Kulturhus.

Club Rock er et aften arrangement for alle elever med interesse for sammenspil og komposition og er en del af årshjulet for alle musikskolens rytmiske sammenspilshold.

Arrangementerne er et uformelt møde mellem eleverne, hvor der er plads til at ”networke” og dele erfaringer med at spille i bands. Der kan være oplæg fra gamle elever/bands, up-coming sangskrivere eller instrument-clinic.

Club Rock 1 er workshop-orienteret, mens Club Rock 2 er mere koncert-orienteret, hvor bandsene spiller for hinanden.

Mål for Club Rock:

• Fællesskab omkring sammenspil og på tværs af aldersgruppe og niveau
• Understøtte forståelsen og værdien af at være et band/sammenspilshold
• Indgå i forberedelserne til arrangementer som f.eks. Skru´ op
• Inspiration til at starte med at skrive egen musik