Mod, fantasi og krop

Skuespillerne Adam Ild Rohweder og Magnus Bruun vil med deres erfaringer inden for scenekunst- og filmverdenen give hele 7. årgang mod til at stå frem og ved sig selv både i sociale sammenhænge og i undervisningen.

Sammen med Adam og Magnus bliver klassen præsenteret for en række dramaøvelser og lege, der styrker elevernes mod, kreativitet og samarbejdskompetencer. Med en legende og fantasifuld tilgang med afsæt i teatrets virkemidler får eleverne udfordret deres fysik og kropsforståelse og oplever både nye sider af sig selv og sine kammerater, der er med til at styrke fællesskabet.

Luk alle
Åben alle

Tidsplan Mod, fantasi og krop

Se mere her: https://www.kumult.dk/dramalaboratoriet-praktisk-info-lejre-kommune-23-24/

Forberedende lærerworkshop

For at styrke samarbejdet mellem deltagende lærere og skuespillere skal alle involverede lærere deltage i en tre timers lærerworkshop, hvor Adam og Magnus gennemgår dele af forløbet.

De deltagende lærere kommer selv til at afprøve nogle af dramaøvelserne fra forløbet, så de kan hjælpe og understøtte undervejs i arbejdet med skuespillerne. Workshoppen er udover forberedelse til kulturforløbet også inspiration til, hvordan man som lærer selv kan arbejde med drama og teater i egen undervisning.

Den forberedende lærerworkshop afholdes d. 8. aug. 2023 kl. 8.30- 11.30 i Hvalsø Kulturhus.