Læringsmål
Udover at kulturforløbene i Dronten understøtter pædagogiske mål inden for et eller flere af læreplanstemaerne, så er Dronten og de tre kulturforløb i dagtilbuddene et eksempel på, hvordan man i Lejre Kommune inddrager lokalsamfundet og på tværs af områder og fag inden for kunst, kultur, dagtilbud og folkeskole samarbejder om at præsentere børnene for pædagogiske læringsmiljøer udenfor dagtilbuddene.
Brobygningsdelen i kulturforløbet understøtter også det pædagogiske læreplansarbejde med at skabe sammenhæng til børnehaveklassen ved at lade kommende skolekammerater mødes og gennem kunst- og teknologi aktiviteter forberede dem på skolelivet.
Dagen med Ditte har som pædagogisk mål, at barnet:
- Prøver kræfter med forskellige materialer og kreative processer i udviklingen af et spil
- Oplever hvordan man kan arbejde med kunst og simpel programmering på samme tid
- Får indsigt i forskellige måder at udtrykke sig på i mødet med en professionel kunstner
- Udvikler ordforråd og finder nye måder at kombinere billedkunst, leg og teknologi i fællesskab med andre børn.