Børnenes Kunsthus i Lejre

Den overordnede hensigt er at tilbyde Børnenes Kunsthus som et åbent og tilgængeligt hus for derigennem at styrke kunsten og oplysningen i Lejre Kommune.

Adresse: Flædevadsvej 2, 4320 Lejre

Borgere, foreninger, offentlige institutioner og grupper hjemmehørende i Lejre Kommune, hvis arrangement eller virksomhed har et kunstnerisk, oplysende eller pædagogisk sigte, kan vederlagsfrit benytte Børnenes Kunsthus, når det passer dig, forudsat at det ikke er optaget andre brugere.

Luk alle
Åben alle

Billedkunst lokale

Lokale til billedkunst mv. på 50 m2

Der forefindes et lille te-køkken

Retningslinjer for brug af Børnenes Kunsthus

Borgere, foreninger, offentlige institutioner og grupper hjemmehørende i Lejre Kommune, hvis arrangement eller virksomhed har et kunstnerisk, oplysende eller pædagogisk sigte, kan vederlagsfrit benytte Børnenes Kunsthus, når det passer dig, forudsat at det ikke er optaget andre brugere.

De tilbudte lokaler er også Lejre Musik- og Billedskoles undervisningslokaler samt foreningen Børnenes Kunsthus, og bookningen af huset skal tilpasses deres aktivitet og undervisning. Det betyder at der kan komme aflysninger i løbet af året og i så fald vil vi hjælpe med at finde andre løsninger for dig/jer.

Bookingen skal foretages gennem Conventus.dk. Se mere her: Brug Faciliteterne i Lejre.
Du modtager svar på din lokaleforespørgsel inden for ca. 3 hverdage.

Du kan med fordel også melde dig ind i foreningen Børnenes Kunsthus – se mere her: boerneneskunsthus.dk

Sammen kan vi skabe et fedt og kreativt kunstmiljø i Lejre Kommune, men vi skal selvfølgeligt have nogle aftaler på plads:
• Personer der ønsker at benytte kunsthuset, skal være fyldt 18 år
• Du skal efterlade lokalet i ryddelig og rengjort stand. (Gerne pænere end du fandt det)
• Evt. udgifter til ekstra rengøring betales af dig
• Lokalet ryddes samme dag / aften som benyttelsen har fundet sted, med mindre andet er udtrykkeligt aftalt
• Kunsthuset hæfter ikke for lejers eget inventar/materiale.
• Enhver skade, der under benyttelsen forvoldes på lokaler og inventar, er dit ansvar
• Er der noget der går i stykker grundet almen slitage, er du selvfølgeligt ikke ansvarlig for det, Men du skal give Lejre Musik- og Billedskole besked om defekt inventar
• Rygning i Børnenes Kunsthus er selvfølgelig ikke tilladt

Nøglebrik udleveres på Lejre Musik- og Billedskoles kontor i Hvalsø og aftales nærmere ved bekræftelse af bookingansøgning.
Kontaktperson: Carina Uhre
Mail: booking@lejre.dk
Tlf.: 21 56 20 85