Gershøj børneklub

Gershøj Børneklub er et aktivt samlingssted for borgere i Gershøj og de omkringliggende landsbyer i den nordlige del af Lejre Kommune.
Klubben har ugentlige faste begivenheder så som Netcafe for børn over 9 år, Lørdagsklubben, hvor børn i alle aldre kommer og leger sammen lørdag eftermiddag, en succesfuld sejlklub ugentligt i forår og sommer, og her ud over en lang række skiftende ugentlige og månedlige aktiviteter for børn såvel som for voksne f.eks. fastelavsfest med flere end 100 deltagere, fællesspisninger, cirkusskole, tegneværksteder, orienteringsløb osv. osv.
Huset bliver her ud over flittigt benyttet af foreninger til forskellige aktiviteter. Kommunens seniorer anvender huset til en række aktiviteter i formiddagstimerne, når børn og unge ikke anvender huset og dets faciliteter.

Klubben blev skabt af frivillige ildsjæle i 1977. Siden har klubben været et aktivt centrum for en række aktiviteter i børn og unge i Gershøj og i de omkringliggende byer.
Klubben er også i dag drevet af ildsjæle, for hvem det gælder at fællesskab og aktiviteter i Gershøj er afgørende for den lille landsby.
Hovedformålet er at skabe anledning til at byens børn har et fælles samlingspunkt i form af klubhuset, og at de har aktiviteter at samles om. Sidegevinsten er, at klubben på den måde bliver et fælles mødested for voksne i byen, der enten giver en hånd med eller deltager i de mange aktiviteter, som klubben laver - hvor voksne også er velkomne.


Adresse:
Gershøj Havnevej 16
Gershøj
4070 Kirke Hyllinge

Kontaktperson:
Formand, Stine Nissen
tlf. 28263536, sni@nissenco.dk

Læs mere på Gershøj Børneklubs hjemmeside eller deres Facebookside