Hvalsø IF - Fodbold

Klubben er en frivillig forening baseret i Lejre Kommune og vi tilbyder fodbold til stort set alle aldre og niveauer.

Foreningen bygger på frivillig arbejdskraft, hvor ikke mindst forældre har en stor rolle. Fra de yngste hold til starten af teenageårene er det forældrene, der skal træde til og hjælpe til – selvfølgelig med hjælp og kyndig vejledning fra bestyrelse og ledere.
Hvalsø IF’s vision er at være den foretrukne breddeklub for børn, unge og voksne på Midtsjælland med fokus på udvikling af fodboldmæssige og sociale kompetencer. Vi vil være et dynamisk samlingspunkt for alle fodboldinteresserede i lokalsamfundet. Vi opstiller derfor rammerne for udviklingen af et stærkt sportsligt og socialt netværk i lokalsamfundet. Vores værdier er venskab, leg, fair play – både på og uden for banen, ansvarlighed, tolerance og ikke mindst fællesskabet.

Hvalsø IF vil udvikle spillere både fodboldmæssigt og socialt. Vi tænker ikke kun i placeringer, men fokuserer på at blive dygtigere, både med og uden bolden. Vi vil kunne mere i morgen, end vi kan i dag. Vi ønsker at skabe en ”Blåhvid” tråd gennem det sportslige og sociale
arbejde, som sikrer en naturlig overgang fra børn-, til unge-, til senior- og oldboysfodbold. Vi ønsker at skabe socialt liv i HIF, som kan fastholde spillerne og de frivillige ledere, og skabe kontakt til lokalsamfundet.

Adresse:
Møllebjergvej 28
4330 Hvalsø

Kontaktperson:
Formand, Jakob Hermansen 
Tlf. 60 43 01 51
jakob@hvalsoeif.dk



www.hvalsoeif.dk



Bemærk: Denne henvendelse understøtter ikke sikker post. Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, såsom cpr-numre, bedes du sende din meddelelse via sikker post på borger.dk