Blåt 09.12.17

Blåt - en danseforestilling for de alleryngste

Blåt - en danseforestilling for de alleryngste.

Blåt - en danseforestilling for de 0-4 årige og deres voksne med to dansere og livemusik komponeret af prisbelønnede Søren Dahl Jeppesen.


Vand er liv - rislende, dryppende, løbende, springende, brusende, sivende, dampende, brølende blåt liv. Altid foranderligt, oftest forunderligt. Allerede i livmoderen møder det ufødte barn vand ,og måske er det dér, den instinktive tiltrækning opstår? Frydefulde hvin i det kolde gys, afslappet vægtløshed og forfriskende prikken af sommerregn. Denne magiske klare, blå, grønne, turkise og natsorte substans, der naturligt og helt unikt findes både flydende, fast og som gas, fortolkes på scenen af to dansere og en musiker. Læs mere om Gazart her: http://gazart.dk/blat/ 

Efter danseforestillingen sørger biblioteket for at man kan låne gode billedbøger om dans, farver, vand - og Foreningen hjemmepassede børn sørger for pebernødder i rigelige mængder!.

Arrangeret af Lejre Bibliotekerne. 
Køb/bestil billet
Lør. d. 9. december 2017, kl. 10. (Gratis billetter) 
Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, Hvalsø