PDF’er giver ofte udfordringer i forhold til webtilgængelighed, fordi de kan være svære at læse med hjælpemidler som skærmlæsere, og fordi indholdet ikke altid tilpasser sig forskellige skærmstørrelser.
Derfor undgår vi i Lejre Kommune så vidt muligt overhovedet at linke til PDF'er. Hvor det er muligt, opretter vi hellere en almindelig webside, der - som udgangspunkt - er webtilgængelig.
Hvis du alligevel er nødt til at linke til en PDF, er der ting, du selv kan gøre.
Word: Benyt Accessibility Assistant
Hvis du arbejder i et Microsoft Word-dokument, der senere skal blive til en PDF, kan du komme langt med programmet Accessibility Assistant. Læs meget mere om det på intranettet: Tilgængelige breve: Brug Accessibility Assistant i Word
Andre PDF'er: Benyt eventuelt Alirodocs
Lejre Kommune har indgået et samarbejde med Alirodocs, som hjælper os med at gøre dokumenter webtilgængelige. Alirodocs kan - mod betaling - tilpasse PDF-dokumenter, så de lever op til kravene om webtilgængelighed.
Sådan sender du dokumenter til Alirodocs
- Gå til siden: https://lejre.alirodocs.com/
- Udfyld felterne
- Klik på Upload dokument
Vælg den fil, der skal tilgængeliggøres - og sæt flueben ved, at du ønsker et tilbud på opgaven.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte kommunikationsteamet.