Borgmesterdialog – for virksomheder i Lejre Kommune

Publiceret 06-02-2026

Et stort ønske hos Lejre Kommunes nye borgmester, Mikael Ralf Larsen, er at styrke dialogen med kommunens virksomheder. Derfor søsætter vi Borgmesterdialog, hvor du som virksomhedsejer har mulighed for at booke en halv times møde med borgmesteren på udvalgte dage. Første gang 17. marts.

Mikael Ralf Larsen

Her kan du vende det som rør sig, de udfordringer du står over for som virksomhedsejer, forslag til samarbejde eller andet som giver mening i relation til at udvikle og styrke samarbejdet mellem Lejre kommune og din virksomhed. 

Alle virksomheder er velkomne uanset alder og størrelse. Vi har i første omgang afsat 2 dage til Borgmesterdialog - 17. marts og 6. maj 2026. Det foregår på Den gamle Skole i Ejby.

Alt du skal gøre er at sende en mail til erhvervschef Morten Dam Jespersen på morje@lejre.dk, hvor du skriver, hvilken dag som passer dig bedst, og hvilket tema du ønsker at drøfte med borgmesteren. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.