Bygge- og anlægsopgaver

Lejre Kommune udbyder hvert år en række bygge- og anlægsopgaver i de ejendomme, som kommunen ejer. Opgaverne spænder fra akut opståede opgaver til planlagte vedligeholdelses- og renoveringsopgaver samt nybyggeri. Klik på læs mere for at se de aktuelle udbud

Vi bruger forskellige udbudsformer alt efter opgavens type og størrelse. Vi udbyder typisk mindre opgaver i underhåndsbud i fagentreprise. Større opgaver, som ligger indenfor tilbudsloven, udbyder vi ofte i begrænset licitation uden prækvalifikation, hvor vi indbyder tre - fem entreprenører til at afgive tilbud. Store opgaver, som er underlagt EU´s Udbudsdirektiv, udbyder vi som regel i begrænset udbud efter forudgående prækvalifikation.

Herunder kan du skrive dig på en liste, hvis du gerne vil have mulighed for at løse akutte opgaver for os. Du kan også se listen over kommende udbud og tilkendegive din interesse for et eller flere udbud. 

Luk alle
Åben alle

Aktuelle udbud: bygge, anlæg- og rådgivningsopgaver Se aktuelle udbud

Udbud af bygge-, rådgivnings- og anlægsopgaver

Hvis du gerne vil have mulighed for at byde på en af vores opgaver, skal du vælge den ønskede opgave herunder og udfylde formularen.

Når fristen udløber vælger vi to til fem firmaer, som får mulighed for at byde på opgaven. Du får svar senest 14 dage efter fristens udløb. Selvom du har vist din interesse for en opgave, er det ikke sikkert, at du får mulighed for at byde på den. 

Hvis du gerne vil vide, hvornår vi har et nyt udbud, kan du abonnere på nyheder på denne side ved at tilmelde dig i bunden af siden. 

Skriv dig på akutlisten for håndværkeropgaver

Få mulighed for at løse opgaver for Lejre Kommune

Ved akut opståede skader på Lejre Kommunes ejendomme har vi brug for håndværkere, der kan rykke hurtigt ud.

Hvis du er interesseret i at løse akutte opgaver, kan du skrive dig op på vores akut-liste for håndværkeropgaver. Opgaverne spænder vidt, men det kan for eksempel være et sprængt vandrør eller manglende varme. At du står på listen er ingen garanti for, at du kommer til at løse opgaver for os.

Skriv dig på listen her:

Sæt kryds herunder







Firmanavn
Adresse, post nr. og by
Hvem må vi kontakte?

Se hvornår der er åbent hus på Allerslev Rådhus

I 2024 vil der blive afholdt fire Åbent Hus-arrangementer. 

Møderne holdes på Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre.

Se datoerne og tidspunkterne herunder.

Dato

Tidspunkt

Tirsdag den 12. marts 2024 

Dialogmøde om bæredygtigt kommunalt byggeri

Lejre Kommune inviterer nuværende og kommende leverandører til dialog om ny strategi for klimavenligt og bæredygtigt kommunalt byggeri.

Inden sommerferien forventes kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune at vedtage en ny strategi, som skal danne afsæt for mere klimavenligt og bæredygtigt kommunalt byggeri. Omstillingen til øget bæredygtighed i byggeriet kræver forandringer hos både os og vores leverandører. Og vi tror på, at de gode resultater skabes gennem dialog og gensidig forståelse.

Derfor inviterer vi til åbent hus med oplæg og dialog om bæredygtigt byggeri. Kom og hør, hvilke overvejelser og tanker vi gør os omkring den kommende strategi. Og fortæl os, hvilke udfordringer og barrierer I ser som bygge- og anlægsvirksomhed? Hvad I kan levere, og hvad I ikke kan?

Program

  • Oplæg om den kommende strategi og overvejelserne bag v/Center for Service & Ejendomme
  • Dialog om oplægget og virksomhedernes overvejelser om øget bæredygtighed i byggeriet
  • Opsamling, afrunding og tak for i dag

Målgruppe 

Bygge- og anlægsvirksomheder og rådgivere med interesse for at levere til Lejre Kommune

Tilmelding

Dialogmøde om bæredygtigt kommunalt byggeri | Lejre Kommune (nemtilmeld.dk)

Kl. 16-18

Torsdag den 6. juni 2024

- Nyt fra Ejendomme og Lejre Kommune

- Nyt fra virksomhederne

Kl. 16 - 17

Torsdag den 5. september 2024

- Nyt fra Ejendomme og Lejre Kommune

- Nyt fra virksomhederne

Kl. 16 - 17

Torsdag den 5. december 2024

- Nyt fra Ejendomme og Lejre Kommune

- Nyt fra virksomhederne

Kl. 16 - 17